Struktureret og serviceminded salgs- og projektkoordinator
søges til barselsvikariat
(As we are looking for a Danish-speaking person, the ad is in Danish)
Mermaid A/S er inde i en kraftig vækst og søger i den forbindelse en salgs- og projektkoordinator til vores afdeling i Århus.
Du bliver del af en virksomhed med et stort aktivitetsniveau, hvor du selv får rig mulighed for at præge din arbejdsdag.
Ansvarsområder
Planlægning, koordinering og opfølgning er nøgleord i din hverdag som salgs- og projektkoordinator. Dine primære opgaver bliver at varetage kontakten til Mermaids kunder med henblik på koordinering af spotproduktion. Du bliver bindeleddet mellem kunderne på den ene side og Mermaids interne spotproduktionsafdeling på den anden, og bærer således ansvaret for at servicere kunderne, sikre produktionsgangen og overholde deadlines. Som én af kundernes primære kontaktpersoner er det din opgave at sikre et højt serviceniveau, opsøge nye forretningsmuligheder og opnå mersalg.
Kvalifikationer
· Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund
– evt. en kort videregående uddannelse eller erfaring fra lignende stilling
· Du arbejder struktureret og systematisk med sans for relevans og detalje
· Du er en god tovholder og mestrer at have mange bolde i luften samtidig
· Du er god til at bevare overblikket i pressede situationer
· Du har gode formidlings- og kommunikationsevner
og trives i en stilling med en bred kontaktflade
· Du er loyal, positiv og kvalitetsbevidst, og har let ved at arbejde tæt sammen med dine kolleger
Vi tilbyder:
· En spændende og dynamisk arbejdsplads i en børsnoteret virksomhed,
som er inde i en kraftig vækst.
· En stilling hvor du i høj grad får mulighed for at styre egne opgaver og egen tid
· Et kreativt miljø, hvor der er stor fokus på personlig succes, udvikling og trivsel
· Løn efter kvalifikationer
Der er i første omgang tale om et barselsvikariat af cirka 12 måneders varighed.
Tiltrædelse: Snarest muligt
Send din ansøgning til Mermaid A/S, Balticagade 12, 1. sal, 8000 Århus C, att.: Jacqueline Pedersen eller via mail på adressen: jap@mermaid.dk
Arbejdssted: Århus
Med ansvar for drift af mere end 8.500 skærme i mere end 30 lande er Mermaid den største leverandør af dynamisk digitale skilte/instore tv i Skandinavien. Kernekompetencerne er fladskærme i dansk design, dedikeret software og målrettet spotproduktion. Det nyeste produkt er dedikerede radiokanaler til bl.a. detailhandelskæder. Kunderne tæller: A-apoteket, STARK, TDC, Matas, Sparekassen Kronjylland, DSB, YX, Telia, Click, Burger King, SuperBest, 7-Eleven, BoConcept, Fætter BR, Toys"R"s, Kvickly, Silvan, Daimler Biler, Sunset Boulevard, Profil Optik, Citroën og mange andre. Vi har kontorer i København, Århus, Oslo, Västerås og Stockholm.