Mermaid har leveret programmering, visuelt oplæg og rådgivning til en meget innovativ displayløsning til Just Fair. Løsningen kører på skærmene i 14 Kvickly xtra butikker, og muliggør, at en kunde i Kvickly kan interagere digitalt via et videoklip med kaffebønder på den anden side af kloden.
Det første produkt på platformen er Merrild’s Good Origin kaffe fra blandt andet Peru. Just Fair benytter sig af de nyeste teknologier og sikrer på den måde, at forbrugerne altid har adgang til viden om den vare, de har købt. Ude i butikkerne kan forbrugeren scanne sin vare ved hjælp af en speciel stregkode. Scanningen udløser en video med den, der er blevet hjulpet og en beskrivelse af produktet. Man kan også scanne med sin mobiltelefon via sms eller mobilscanner og få information og video leveret til telefonen. Skærmene i butikkerne opdateres løbende med nye historier og produkter ved hjælp af teknologi, som TDC stiller til rådighed.
Mermaid har arbejdet tæt sammen med Just Fair på projektet, og håber at det blot er begyndelsen på mange flere projekter, hvor Mermaid kan supplere med knowhow indenfor digital signage, herunder spotproduktion.