Mermaid-ordre var fra DSB

6. maj 2009

Den rekordordre mermaid technology kunne offentliggøre forleden indebærer levering af infotainment-systemer til DSB's S-tog.

Aftalen indebærer levering af hardware, software og ydelser for i alt ca. 45 mio. kr. over de kommende to år til DSB S-togs Infotainment system, STV (S-tog TV).

Systemet består af en hardware- og softwareplatform til brug for information, nyhedsformidling og underholdning af DSB's S-togskunder.

Installation forventes påbegyndt i slutningen af 2009 med færdiginstallation i 2010, og ændrer derfor ikke ledelsens forventninger til omsætning eller resultat for indeværende år.
Aftalen er den hidtil største af sin art i Skandinavien. 

You need the Adobe Flash Player to view this content.
Download here.